FANDOM


Kornhandelen på Sjælland 1761/1762 Edit

En metropol rejser sig for vort blik. København var landets altdominerende konsumcenter, en kæmpe, der hensatte næsten alle sjællandske og lollandfalsterske byer i skyggen. I materialet deler den dog sogne med andre byer! Men København var en hvilende kæmpe. Grossererne i hovedstaden havde til daglig ikke meget med tilbud og kornhandel at gøre. For eksempel lå de i oktober 1772 kun inde med 100 tdr. hvede. Kun ganske få tog del i forsyningen af byens folk. Men når udsigterne var lovende, så man selv te-, porcelæns- og vinhandlere kaste sig ind i kornhandelen, deres skibe lå alligevel i bunden af Østersøen med kolonialvarer. Det var torvesalget, der under normale omstændigheder væsentligst trak korn til byen.

Den angivne fordeling af købergrupper var: torvet 35 pct., købmænd 18 pct. (ikke til forbrug i byen), borgere 15 pct., bagere 14 pct. og ukendte 17 pct. Mange godser på Sjælland, Lolland og Falster havde deres principal siddende i København og sendte provisioner ind til husholdningen dér, samtidig med at de solgte en del på tilbud på billig torvet og til andre borgere eller tilbud købmænd i København. Torvet i København havde så stor tiltrækningskraft, at to bønder, der havde præstegårdsjorden i Himmelev, Ågerup og Kirkerup ved Roskilde i forpagtning, tog turen dertil med deres korn.

Få 3 tilbud - gratis og uforpligtende Edit

Den form for trafik var rutinepræget en affære, at Hagestedgård i Tuse Herred havde ladet 40 tdr. korn køre til torvet helt overladt til bøndernes egen forhandling; godsejeren var end ikke klar over, hvem der havde købt det. Københavns opkøbszone havde grænser. Den vigtigste gik i en linje øst for Kalundborg og lod Vestsjælland være nogenlunde i fred. Om den gik syd for Næstved, er mere tvivlsomt, for herfra trådte man ind i en mere entydig tilbud hvede- og bygzone, som jo ikke er med i materialet. Helsingør fremstår umiddelbart som en autonom zone af betydning, men det snyder.

For godt nok sugede byen korn til sig fra de nordsjællandske bønder, men det gav ikke de samme mængder som gods handel; et forhold, som byfogeden strejfede i sin indberetning, hvorfor "indbyggerne har stedse selv måttet se dem dermed forsynede enten fra København eller andre steder i landet, som de med både har måttet afhente, derover og deslige vare er almindelig dyrere her end noget andet sted i riget". Det svarer ganske til byens privilegier.